Nogle udgivere udsender fakturaen sammen med bladet, folieret. Fakturaen fungerer da som adressebærer, hvilket vil sige, at der skal en faktura ud med hvert nummer, uanset om der er et beløb, som skal opkræves eller ej.

Iteras understøtter denne form for fakturering med faktureringsformen “printselv”. I ordet ligger, at udgiver selv står for at få printet (og sendt) fakturaen. Iteras leverer en fil med de data, der skal stå på fakturaen. Iteras holder altså stadig styr på det hele – udgiveren skal blot trække adresseringsfilen fra Iteras i formatet med indbetalingskort (der er kun ét adresseringsformat, der har indbetalingskort).

Når man selv printer sine indbetalingskort, er der – modsat andre faktureringsformer, som Iteras tilbyder – ikke tale om fakturaer, men om indbetalingsadviseringer. En indbetalingsadvisering er kort sagt et indbetalingskort med et beløb på, som skal betales. Oppe over indbetalingskortet trykker udgiveren typisk andre informationer, f.eks. reklamerer for nummeret eller andre ting. Der trykkes derimod ikke faktura-nummer, idet der ikke er tale om en faktura.

Det betyder ikke, at der ikke findes en faktura. Iteras genererer fakturaer på normal vis (dog ved kørslen og ikke ved udsendelsen) og summen af de skyldige fakturaer opsamles så og opkræves på indbetalingsadviseringen. Én indbetalingsadvisering kan altså godt indeholde beløb fra flere fakturaer. Hvis abonnenten har brug for de underliggende fakturaer, kan de hentes på selvbetjeningen.

Da fakturaen udsendes med bladet, har indstillingerne timing og synkronisering, som styrer udsendelsen af fakturaer ved andre faktureringsmåder, ingen effekt på printselv.

Rykning er dels indbygget i printselv-indbetalingsadviseringerne, idet der på hver indbetalingsadvisering oplyses den skyldige saldo pr. den dato, som adresseringslisten er trukket fra Iteras. Denne dato trykkes også på indbetalingsadviseringen. Det ville være misvisende ikke at trykke oplysninger om skyldig saldo herpå. Derudover kan der også (hvis rykning er aktiveret) sendes normale rykkere separat, hvilket er en fordel, idet der ellers kan gå lang tid mellem hver rykning (hvis det kun var med hver udgave af bladet at man blev rykket).

Bemærk, at forfaldsdatoen på fakturaen på printselv regnes ud fra udgivelsesdatoen, og ikke som på andre faktureringsformer ud fra afsendelsesdatoen. Dette skyldes, at udgivelsesdatoen er den dag, hvor abonnenten får bladet i hånden.

Man kan opleve at få henvendelser fra abonnenter, der har betalt “for længe siden”, og derfor ikke forstår, hvorfor de får et indbetalingskort med en skyldig saldo. Det vil ofte skyldes, at abonnenten har betalt efter eller tæt på opgørelsesdatoen (der kan gå et par dage fra en indbetaling lander på bankkontoen til den registreres i Iteras, idet bankerne og Betalingsservice er hver en dag om at sende oplysningerne videre), således at indbetalingen ikke er nået at blive registreret. Hvis abonnenten af denne årsag er kommet til at betale for meget, vil beløbet automatisk blive modregnet på næste faktura, hvilket reflekteres på betalingsadviseringen.

Printselv kan benyttes i kombination med en kreditgrænse, hvor man suspenderer leveringen efter en bestemt saldo er nået, og derefter rykker for det samlede skyldige beløb, uanset om det er på én eller flere fakturaer. Før kreditgrænsen er nået, sendes ingen rykkere.