Der sker nogle gange, at man kommer til at opsige et abonnement midt i en periode. I sådanne tilfælde må abonnementet genoprettes med tilpassede indstillinger. Denne guide fortæller dig hvordan.
Start med at kigge på det opsagte abonnement og notér alle informationer som skal bruges til genoprettelse af abonnementet:
1. Er der udestående/ tilgodehavende? Notér beløbet.
2. Udgivelser tilbage (til udgivelsesbaserede)
3. Kampagnenavnet
4. Fakturastatus
5. Dage til gode for tidsbaserede abonnementer: det finder du sammen sted som (2). Der står f.eks.: Dage til gode: 309/365 dage.
6. Antal per leverance, rabat og andre relevante informationer – dette afhænger fra udgiver til udgiver og fra abonnenten til abonnenten.
Så er du klar til at genoprette abonnementet. Det gør du ved at trykke på “+ Ny abonnement” fra abonnementoversigten hos den enkelte abonnent:
Vælg kampagnen og markér “afvig fra standardindstillinger”:
Når du afviger fra standardindstillinger, får du lov at tilpasse kampagnen til det, du har brug for.
Fakturering af første periode skal slås FRA uanset hvad. Er der brug for en faktura, kan den oprettes manuelt med den præcise beløb, der skal til. Det kommer vi til senere – lad os blive færdig med genoprettelsen først.
Næste trin bliver lidt forskelligt alt efter om kampagnen er udgivelses- eller tidsbaseret.
Hvis kampagnen er udgivelsesbaseret
- Start- og slutdato kan med fordel ignoreres.
- Fakturering af den første periode skal slås fra.
- Faktureringsmåde kan blive uændret, medmindre abonnenten havde tilpasset fakturersmåden til en anden form.
- Antal – det er IKKE antal til gode, men antal pr. leverance. Som regel kan feltet stå tomt (hvis abonnenten modtager 1 udgivelse som er det mest almindelige), men husk at ændre det til et andet antal, hvis abonnenten modtager flere pr. leverance. Du kan se i abonnements-oversigten, om dette er tilfældet.
- Rabat – skal efterlades tomt, medmindre abonnenten havde rabat på sit oprindelige abonnement.
Tryk så på “Opret abonnement”. Et nyt abonnement bliver oprettet, men med et forkert antal udgivelser til gode. Det skal du ændre ved at trykke på “rediger” i abonnement-oversigten.
Indtast det rigtige antal til gode, som vises i oversigten af den stoppede abonnement:
Du kan også ændre faktureringsmetode til det oprindelige og give rabat. Når du er tilfreds med ændringerne, tryk på “Gem abonnement”. Hvis du har gjort det hele rigtigt, skal det oprindelige og det genoprettede abonnement se ens ud:
Læg mærke til, at selvom der står “faktureres via…” er det først gældende fra den næste betaling, fordi faktureringen blev slået fra i det første trin.
Hvis kampagnen er tidsbaseret
Tryk på “+Ny abonnement”, vælg den rigtige kampagne og markér “Afvig fra standardindstillinger” (se billedet længere oppe).
- Startdato: indtast dagens dato.
- Slutdato: her skal lidt matematik og smarte overvejelser til. I det stoppede abonnement ses, hvor mange dage der er til gode. Hvis kampagnen varer et år, så er det nemt nok – man skal indstille slutdato til et år efter den oprindelige startdato. Man kan med fordel benytte Wolfram Alpha: indtast f. eks. “309 days from today” og så giver Wolfram dig en dato.
- Fakturering af den første periode skal slås FRA.
- Faktureringsmåde kan forblive uændret, medmindre abonnenten havde tilpasset fakturering.
- Antal – det er IKKE antal til gode, men antal pr. leverance. Som regel kan det efterlades tomt (hvis abonnenten modtager 1 udgivelse, som er det mest almindelige), men husk at ændre det til et andet antal, hvis abonnenten modtager flere pr. leverance. Du kan se i abonnements-oversigt, om dette er tilfældet.
- Rabat – skal efterlades tom, medmindre abonnenten havde rabat på sit oprindelige abonnement.
Tryk så på “Opret abonnement”. Et nyt abonnement bliver oprettet. Hvis alt er gjort rigtigt, ser abonnementoversigter ens ud mht. dage til gode og kampagnenavnet.
Hvad så med tilgodehavender?
Hvordan ved jeg, om jeg skal fakturere?
Du skal tjekke, om den oprindelige faktura er betalt:
- Hvis ikke, så skal du gendanne og gensende den oprindelige faktura.
- Hvis ja, og der ingen tilgodehavender er, skal du ikke foretage dig noget.
- Hvis ja, og der er tilgodehavender som følge af kreditering i forbindelse med opsigelse af abonnementet, skal en ny faktura oprettes. Det gør du sådan:
Tryk på “Mere info” på det nye abonnement. Tryk så på “Tilføj faktura”. Udfyld felterne: beløb skal svare til det krediterede/tilgodehavende beløb som du noterede i første trin af denne vejledning. Når alt ser godt ud, tryk da på “Opret faktura”. Så sker der noget Iteras-magi og tilgodehavende beløb bliver automatisk fordelt på denne faktura.
Tillykke! Du har genoprettet abonnementet og har styr på faktureringen.
OBS! Hvis du vil bare sætte abonnementet på pause og genstarte det igen senere, så er der knappen “Suspender” som sparer dig massevis af manuelt arbejde når abonnementet skal genstartes.