Det er muligt at tilføje alternative leveringsadresser på hvert abonnementet. “Alternative” forstået som en anden leveringsadresse end den som er abonnentens hovedadresse. Således kan en abonnent have abonnementer som leveres til forskellige adresser.

Det er også muligt at have ét abonnement, der leveres til forskellige adresser på forskellige ugedage. Dette kaldes splitlevering. Et typisk eksempel er abonnenten som får avisen på kontoret i hverdagene og på hjemmeadressen i weekenden. Eller får den hjemme i hverdagenen og i sommerhuset i weekenden.

Først skal man beslutte, om man vil tilbyde splitlevering eller kun alternative adresser der gælder alle ugens dage. Man skal kun opsætte én af mulighederne, idet de ellers konflikter med hinanden. De to opsætninger gennemgåes i det følgende.

Opsætningen af muligheden for alternative adresser (uden splitlevering)

  • Opret customfelt og kald det f.eks. “Alternativ adresse”
  • Under Funktioner vælges “Leveringsadresse som produktet skal sendes til”
  • Under Tilknyttede produkter vælges printudgivelserne, og kun disse
  • Under Type vælges “Adresse”

Opsætning af muligheden for splitlevering (inkl. alternative adresser)

  • Opret customfelt og kald det f.eks. “Alternativ adresse pr. ugedag” (eller bare “Alternativ adresse”, hvis man tænker det er indlysende at man kan vælge ugedagene)
  • Under Funktioner vælges “Leveringsadresse pr. ugedag, som produktet skal sendes til”
  • Under Tilknyttede produkter vælges printudgivelserne, og kun disse
  • Under Type vælges “Adresse pr. ugedag”
  • Under Mulige ugedage vælges de ugedage, hvor der er udgivelser

Brug af alternative adresser og splitlevering

Abonnenten kan herefter i selvbetjeningen vælge en alternativ leveringsadresse, evt. pr. ugedag afhængig af opsætningen. Der vil på abonnementer som indeholder produkter, hvor de alternative leveringsadresser er tilknyttet (dvs. customfeltet man oprettede er tilknyttet) være en knap med teksten “Tilføj leveringsadresse”. Her kan man indtaste en adresse og evt. vælge hvilke ugedag adressen skal gælde for, afhængig af opsætning. Ugedage som ikke er valgt falder tilbage på abonnentens hovedadresse. Bemærk, at hvis splitlevering af opsat kan man godt oprette flere forskellige alternative adresser til forskellige ugedage – systemet holder styr på, at der kun kan være én alternativ adresse pr. ugedag.

Tilsvarende kan man i udgivergrænsefladen tilføje en alternativ adresse. Dette sker på selve abonnementet, under “Rediger”.