Under Økonomi kan du trække en debitorrapport. Rapporten indeholder alle abonnenter som er faktureret, men hvor betaling ikke er registreret. Der vises en post pr. afsendt faktura eller rykker, hvilket betyder, at en abonnent med f.eks. 2 rykkere vil stå med tre poster i debitorrapporten (faktura + rykker 1 + rykker 2). Dette skyldes, at debitorrapporten kan trækkes for et hvilket som helst tidspunkt tilbage i tiden, og evt. rykkergebyrer har ikke været skyldige fra samme dato som hovedstolen.
Bemærk, at der går 2-3 dage fra et indbetalingskort betales, til vi modtager besked om betalingen, idet banken først skal advisere Betalingsservice, som så skal advisere os. Registreringsdatoen er udgangspunktet for, hvornår en abonnent ophører med at være debitor i Iteras. På kortbetalinger registreres betalingen i øvrigt så snart abonnenten godkender betalingen, mens pengene først overføres senere.
På debitorrapporten ses også, om der er afsendt rykkere, hvor mange der er afsendt, og hvornår de er afsendt. Der vises desuden, hvordan fakturaer og rykkere er sendt (i kolonnen “Via”) samt et statusfelt, der viser fakturaens status, dato for denne status og evt. om rykning er suspenderet (hvilket man kan gøre manuelt på hver faktura).
Øverst opsummeres debitorlisten i antal fakturaer, antal rykkere og samlet skyldigt beløb.
Man kan vælge at få vist følgende debitorer:
- Udstedt, ikke sendt: Dette er strengt taget ikke en debitor, men kategorien er nødvendig for at kunne afstemme regnskabet
- Sendt, ikke forfalden: Viser afsendte, ikke forfaldne fakturaer
- Sendt, forfalden: Viser afsendte forfaldne fakturaer
- Rykker 1: Viser rykker 1 og underliggende faktura (dvs. altid 2 poster pr. abonnent, idet et evt. rykkergebyr ikke har været skyldigt fra samme dato som hovedstolen.
- Rykker 2: Viser rykker 2, rykker 1 og underliggende faktura for alle som har fået rykker 2. Abonnenter som kun har fået rykker 1, eller også har fået rykker 3, vises ikke, idet de er på et andet rykkerstadium. Der vises altså altid 3 poster pr. abonnent, idet evt. rykkergebyrer ikke har været skyldige på samme tidspunkt som hovedstolen.
- Rykker 3: Viser rykker 3, rykker 2, rykker 1 og underliggende faktura for alle som har fået rykker 3. Abonnenter som kun har fået rykker 1 eller 2 vises ikke, idet de er på et andet rykkerstadium. Der vises altså altid 4 poster pr. abonnent. idet evt. rykkergebyrer ikke har været skyldige på samme tidspunkt som hovedstolen.
- Inkasso: Som rykker 3, blot er betalingsfrist på rykker 3 udløbet.