Har man store virksomheder som abonnenter kan man komme i den situation, at abonnenten har flere konti (abonnentnumre) i Iteras, idet man leverer til forskellige adresser, og måske også fakturerer til forskellige adresser (f.eks. afdelinger, der skal godkende fakturaen), men hvor abonnenten alligevel betaler fakturaerne samlet – på tværs af abonnentens konti i Iteras.
Dette kan indebære, at krediteringer på én konto udnyttes på en anden konto. Hvis der f.eks. er faktureret kr. 1.000, kan det være, at kunden betaler kr. 700 fordi der findes en kreditnota på 300 kr. på en anden af kundens konti. Krediteringen på den anden konti har frigjort 300 kr., som så skal tilbageføres og registreres som indbetaling på den konto, hvor de mangler.