Hvis abonnenter skal på ferie eller er bortrejst i kortere eller længere tid kan der i Iteras gives mulighed for, at abonnementets leveringsadresse kan flyttes til ferieadressen. Alternativt kan leveringen sættes på pause, og derved kan funktionen også bruges til at holde en pause fra abonnementet uden grund. Det er op til udgiveren om disse muligheder skal være tilgængelige for abonnenterne.
Abonnenterne kan registrere deres ferieadresse på selvbetjeningen. Ferieadressen registreres på selve abonnementet og ikke på abonnenten – hvis en abonnent har flere abonnementer på samme eller forskellige medier, skal ferieadressen registreres på hver enkelt. Dog huskes en allerede indtastet ferieadresse, så det er nemt at oprette ferien på andre abonnementer, når først det er oprettet på ét. En ferieadresse overskriver abonnentens normale leveringsadresse i den angivne ferieperiode.
Der kan registreres så mange ferier, som man ønsker – dog kan man selvfølgelig kun opholde sig ét sted ad gangen.
I fh.t. udgivelser med kørsels- og udgivelsesdatoer er det abonnentens opholdssted på udgivelsesdatoen (altså hvor leveringen sker) som er afgørende for hvor leveringen sker til. For at have effekt for leveringen af en given udgivelse, skal ferien være angivet inden kørslen af denne udgivelse.