Når man starter op på Iteras og medbringer eksisterende abonnementsforløb, der er faktureret i det system, man skifter fra, kan man, typisk ved stop, få behov for at kreditere på noget som er faktureret i det tidligere system og skulle betale penge tilbage.
Iteras kan håndtere dette automatisk ved at registrere kreditnotaen på vegne af det gamle system.
Hvis det fører til et tilgodehavende, skal pengene flyttes fra det tidligere system til Iteras. Det sker også automatisk ved at der registreres en internt posteret udbetaling (penge ud af det tidligere system) og en tilsvarende internt posteret indbetaling (penge ind i Iteras). Beløbet på indbetalingen kan så fordeles på en faktura eller udbetales på normal vis.
For at få det aktiveret sørger man ved importen for at få udfyldt et felt på de importerede perioder med de beløb som er faktureret og krediteret og indbetalt og udbetalt. Når der så er behov for at kreditere, f.eks. restbeløbet ved stop, regner Iteras på beløbene på samme måde som hvis transaktionerne var foregået i Iteras.
Det hele fungerer med posteringer internt i Iteras. Det tidligere system er kun i spil under importen.
For abonnementer der importeres uden beløb vil Iteras ved stop konkludere, at der ikke er faktureret noget på perioden, og derfor kan der heller ikke krediteres og refunderes et evt. restbeløb.