Iteras har egen integration til den svenske Bankgirot (se bankgirot.se), hvor igennem vi tilbyder Autogiro, der svarer nogenlunde til dansk BetalingsService, og Bankgiro Inbetalninger, som gør det muligt at registrere indbetalinger på et svensk bankgironummer automatisk i Iteras. Autogiro er i øvrigt mere fleksibel end BetalingsService i fh.t. hvornår man kan indsende opkrævninger.

Opsætning af svensk Autogiro (Bg Autogiro) og Bankgiro Inbetalningar sker via en bank.

Banken vil bede om nogle oplysninger:

  • Antal OCR-cifre: Man skal ikke vælge et fast antal
  • Hård eller blød OCR-reference kontrol: Hård kontrol (uden længdekontrol)
  • Foretrukne filtyper: BGX (dvs. tekstfil, ikke billedfil)
  • Extended form registration / Uttökad blankettregistrering skal vælges for at undgå indbetalinger uden reference
  • Iteras’ Servicebyrånummer: 941067

Når integrationen er oprettet, vil der være oplysninger på fakturaerne om, hvordan man kan betale via bankgiro-nummer, samt hvordan man kan tilslutte sig Autogiro for automatiske betalinger.