I udgivelseskalenderen kan man angive, hvilke dage der er udgivelsesdage, hvilke dage der ikke må foretages ændringer fra i distributionen, samt indlægge information om vægt af udgivelse til brug i forhandlerstyringen. Det er også muligt at oprette et simpelt notefelt eller andre typer af felter, hvis der er behov for at gemme andre typer data på datoerne.
Informationen bruges alene til at styre, hvornår der må foretages ændringer i abonnementer med print-udgivelser (og ikke til beregning af stykpris i en abonnementsperiode, dvs. hvilket beløb der skal refunderes ved opsigelser; ejheller til periodisering).
De enkelte informationer knyttes til datoerne i kalenderen ved brug af customfelter. Der laves et customfelt for hver funktion til hvert produkt. Udgiver man f.eks. flere aviser, skal der typisk være et customfelt for udgivelsesdage, ændringsblokkering og vægt for hver avis.
Opsætning af customfelter
Customfeltet oprettes under “Felter” i Konto-menuen i øvre højre hjørne. Angiv først en titel til feltet, f.eks. produktets navn og feltets funktion – et eksempel kunne være “Folkeavisen udgivelsesdag”.
Vælg derefter funktionen som feltet skal opfylde, og vælg de produkter, som feltet skal tilknyttes.
Feltets type skal være “Ja/nej (afkrydsningsboks)”.
Brug af felterne i udgivelseskalenderen
Når customfelterne er opsat og tilknyttet produkter, kan man se feltet eller felternes indstillingsmuligheder ved at klikke på en dato i udgivelseskalenderen.